Tankeforvirring

Jeg tænker, tænker og tænker - det gør man altid, siger de kloge herrer og fruer. Det er ikke kun, når der er noget at tænke over, at man gør det. Det er blot noget, der sker helt ubevidst. Altid disse tanker, gode såvel som dårlige. Altid er de rede på at spring ud og skabe forvirring i hovedet på én.

Ens hoved er den hemmelige dagbog. Den virkelig hemmelige dagbog. Deroppe (eller derinde, det er, som man tager det) er der ingen, der kan trænge sig på og forstyrre. Det er i hvert fald min tanke (hov! Der var den igen), at mit hoved skal fungere, som dét ene sted jeg kan have helt for mig selv. Og hvad skulle jeg gøre uden? Ligegyldigt hvad - så har alle brug for et sted, hvor man kan være sig selv.

Men tilbage til tankerne. De er i hovedet, men er de egentlig ikke også i resten af kroppen? For mine tanker er jo netop mig, og jeg er da mere end bare mit hoved? Mine tanker svæver ind og indtager hver en muskel og hver en celle i min krop, indtil jeg ikke længere er i tvivl om, hvad jeg tænker på.

Lige nu er det let nok - der er kun én ting, jeg kan tænke på. Og kun én ting jeg rigtig vil tænke på.

Men andre gange er det sværere. Så er der flere og mere forvirrende ting at tage stilling til, og tankerne er i flertal. De drøner ud og ind af krop og sjæl, og ødelægger min opstilling af tingene. Min mentale kommode hvor alt er ordnet og sorteret, kan med ét blive rodet til af bar tankeforvirring. Så skal man til at rydde op - og det kan tage tid.

Men alligevel, jeg ville ikke undvære dette.