Hvad?

Ind og ud, op af væggen, er der noget der? Nej. Videre endnu. Hvor er det henne? Bag kommoden? Nej, heller ikke. Men hvor så?
Intet er at finde, intet er som før.
Jeg vil have det. Det, der var her engang.
Men det er ingen steder og dog allevegne. Min hjerte sukker efter noget, men noget er der ikke. Min hjerne skriger 'Nu!', men det er allerede da. Intet bliver ved, og intet varer ved. Intet er som jeg vil have det. Min hjerte brister. Solen skinner, og jeg tænker gå din vej.. Men det er ikke solens skyld, den er uden skyld. Eller er den? Jeg ved intet!

Juleforberedelser

Julen nærmer sig med hastige skridt. Foran kirken står en gammel, nydelig herre klædt i det fineste sæt tøj, han ejer. Han er glad. Hans eneste datter har netop født, og med de to skal han fejre sin jul. Det har altid betydet meget for ham, denne højtid. Som barn forsøgte han at få sine forældre til at pynte op til jul allerede i midten af november. Men de var standhaftige, mente at julen hørte til i december.
Det mener han også selv nu, men det er først efter mange år under skarp indflydelse af sin hustru.
Margrethe.
Han tænker tilbage på den kvinde, der fyldte hans liv med glæde i så mange år. Men så rev døden dem fra hinanden. Sådan går det, og livet går videre.
Med et hårdt skub får han kirkedøren op og træder ind i Guds hus. Han er ikke synderligt religiøs, men mener alligevel at dette hører sig til. Med fredsommelige skridt går han op af kirkegulvet. Sidst han gjorde det, var til Mathildes barnedåb, husker han med et smil.
Ved alteret sidder en ung pige med foldede hænder. Da han sætter sig ved siden af hende, ser hun op og smiler. Han smiler igen og undres over, hvad der bringer dette pigebarn til kirken. Han ved jo, at de fleste unge i disse tider undgår kristendommen, som var det den rene pest. Ikke at han selv er det store ideal, hvad det angår. Men alligevel.
I kirken er der fred og ro, og han er tæt på lykken. Selvom han ikke er kristen mere end så mange andre, føler han alligevel Guds kærlighed brænde igennem. Det fryder ham, at hans gamle hjerte endnu er modtagelig overfor dette.

Han går ud af kirken igen og fortsætter med lettet hjerte hen af gaden til butikkerne. Julegaver. Det er efterhånden dét, det hele drejer sig om. Men han ønsker nu alligevel at give det bedste af det bedste til de to engle i hans liv. Intet er for godt til dem.
Efter en time eller to, han husker snart ikke hvor længe, har han findet de perfekte gaver. De er tilrettelagt med så en stor omhug, at han helt er forbløffet over sin egen snarrådighed. Han mindes sine egne julegaver som barn, og husker glæden ved at flå papiret op. Den glæde har Mathilde endnu ikke, men han glæder sig dog til at se lyset i hendes blanke øjne, når hun får den fine bamse, han har købt.
Hjemme igen. Han finder kassen med gammelt julepynt frem og begynder så småt at sætte det op. Han finder den lille nisse, som Margrethe syede engang, hvor hun kedede sig. Den er fin endnu, selvom den efterhånden har et par år på bagen. En rød nissehue strutter lystigt på det lille hoved, og han klukker fornøjet.

Snart oprinder dagen; juledag. Malene og Mathilde er på vej med stegen. Selv sidder han i sin udtjente lænestol og nikker træt. Det har været en drøj omgang med gaver der skulle købes, mad der skulle tilberedes og et hus der skulle gøres rent. Men nu er det overstået, og tilbage er der bare at nyde aftenen i familiens skød.
Det ringer på døren, og med et lykkeligt smil på læberne går han ud og åbner op.