søndag den 2. november 2008

Betydningen af ødelagte øreringe

Pokkers!

Ting kan gå i stykker, har jeg lige måtte erfare..
Mine absolutte ynglingsøreringe har lige besluttet sig for at forlade denne verden på den mest uchamerende måde - de er gået i stykker ved blot at ligge ganske roligt (skulle man tro) i min taske.

Så igen: Pokkers!

Det får mig til at tænke over, at intet er evigt. Ikke bare mine skønne øreringe, men også alt det andet. Alt det vi går og bruger hver dag, og de personer vi omgiver os med - intet vil vare evigt. Og det værste er næsten, at der intet er at gøre ved det. For selvfølgelig kunne jeg have anbragt mine øreringe i en æske, hvor de kunne ligge og fryde sig. Men så ville jeg ikke have nytte af dem, og ergo ville de ikke være mine ynglingsøreringe, og dermed ikke en betydelig ting. Så ville jeg ikke savne dem, hvis de skulle gå i stykker nede i æsken - hvor jeg havde lagt dem for at det netop IKKE skulle ske.
Så faktisk er der god mening med, at ting kan gå i stykker. For hvis muligheden ikke er der, så vil tingene miste deres betydning. Hvis de mister betydningen, er der ingen grund til, at de skal vare evigt - og ingen grund til at jeg skulle ønske det.

Inderst inde sidder jeg jo faktisk og smiler nu - ikke fordi mine øreringe er gået i stykker (pokker tage det!), men fordi de kan.

1 kommentar:

M sagde ...

Ganske simpelt uhyggeligt fortræffelig tankegang!
Du fik også mig til at smile - for det er lige netop ved bevidstheden om genstandes skrøbelighed, man rigtig kommer til at holde af det.
Der har en relevans til et gammelt buddhistisk ordsprog, der lyder noget a la:
Glæde er bedst før man opdager den. Thi ligeså snart man erkender den, bliver man angrebet af frygten for at miste den".

Tak for oplevelsen.
- Mathias